Sindal/Taars kom for sent - men havde fuld kontrol

@Resul.l:Gladsaxe-tST31-36 @Resul.ll:1. division, håndbold, kvinder Af Claus Jensen claus.jensen@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk:KØBENHAVN: Det startede skidt for Team Sindal/Taars (TST) i udekampen mod Gladsaxe, da holdet måtte indkassere en advarsel for at komme ét minut for sent til kampstart. - Men så må vi også sige, at vi har styr på kampen derefter. Efter 11 minutter er vi foran med fem mål, og resten af kampen svinger vi fra at være foran med fem til 10 mål, siger cheftræner Kenneth Jensen. Sejren løfter TST væk fra den dårligste tredjedel i 1. division op i den sjove ende med kontakt til toppen. Kenneth Jensen er især tilfreds med offensiven i Gladsaxe. - Vi har arbejdet meget på at få kontrafasen med i vores spil, og det lykkedes perfekt i den her kamp. På det punkt er det sæsonens bedste indsats, siger han. Cheftræneren noterer sig dog, at hans holds forsvarsspil ikke var noget at råbe hurra for. - Men motivationen led åbenbart skade af, at vi kom meget nemt til vores mål i den anden ende. Vi scorede stort set på samtlige vores angreb, siger han. Ros til ny spiller Kenneth Jensen roser især Sanne Jensen, der var hentet op fra andetholdet for at dække både back og playmaker, og topscorer Anne Thorsen med 15 kasser kommer heller ikke udenom et skulderklap. - Nu har vi en spændende kamp mod Aalborg HK på fredag, og den glæder vi os til, selv om vi nok ikke kan løbe fra favoritværdigheden, siger TST-træneren. [ Kampfakta: @Brød.8.fakta-fed:Mål for Team Sindal/Taars: Anne Thorsen 15, Ann Jensen 5, Tina Winther 5, Bettina Nielsen 4, Camilla Søndergaard 4, Anne Jensen 2, Caroline Hedegaard 1. Dommere: Rene Hemmingsen og Tommy Rugaard.