Detailhandel

Sindal vil holde fast i sin gode service

Hvad gør de handlende for at holde fast i kunderne og tiltrække nye, når Hjørring bliver større?

Handelsstandsforreningsformand Tommy Høj kigger tilbage på de seneste fem-seks år, hvor isenkræmmeren, guldsmeden og boghandlen er lukket i Sindal. Nu forsøger byens at ruste sig til fremtiden.  Foto: Bente Poder

Handelsstandsforreningsformand Tommy Høj kigger tilbage på de seneste fem-seks år, hvor isenkræmmeren, guldsmeden og boghandlen er lukket i Sindal. Nu forsøger byens at ruste sig til fremtiden. Foto: Bente Poder

SINDAL:Et stort bycenter i Hjørring med et Kvickly varehus og 45 specialbutikker. Det er ikke sød musik i ørerne på alle forretningsindehaverne i Sindal, men det betyder ikke, at de læner sig tilbage og kapitulerer. Kan gøre noget selv - Der er mange ting, vi selv kan gøre. Vi prøver at få hele byen til at agere, som om vi var et stort butikscenter, og vi må prøve at fastholde et image som et godt sted at handle. Vi skal gøre meget for at syne store udadtil, og nu sætter vi ekstra kræfter ind ved at etablere Sindal Udviklingscenter - en en sammenlægning af handelsstandsforeningen, turistforeningen og erhvervsrådet. Sådan siger formanden for Sindal Handelsstandsforening, Tommy Høj. Landbyer bliver større Han mener, der er en tendens til, at landbyer uden et væsentligt forretningsliv "bliver større" som årene går, men han tror alligevel, der er masser af potentiale i en by som Sindal. - Jeg er født optimist, og når det nye butikscenter i Hjørring kommer, tror jeg, det bliver lige ud eller måske lidt op ad bakke for os. Men vi ligger godt for mange forskellige slags butikker, og der er et godt potentiale i Sindal. F.eks. har byen en god placering for en brudekjolebutik, som vi har, fordi vi ligger centralt for et stort område, og det samme gør sig gældende for andre specialbutikker, der trækker fra et større opland. Det kunne f.eks. være en forretning med skovmaskiner, go-carts, møbler eller special-cykler. Der er mange muligheder, og det ville være til gavn for vores område, hvis politikerne åbnede op for, at der kunne etableres større forretninger i landområderne, siger Tommy Høy. Kæmper for Sindal Han forventer, at de lokalt valgte politikere i storkommunen vil kæmpe de mindre byers sag - også når det gælder detailhandel. I Sindal er der en stor udvikling indenfor dagligvarehandel. Brugens udvider, og byen har bl.a. en Fakta, en Aldi, en Alta og en købmand, og der er åbner en ny dagligvareforretning om nogle måneder. - Det er jo også tegn om, at der er mange, der tror på Sindal som handelsby, og vi må nok se i øjnene, at det er indenfor specialbutikkerne, den største opgave ligger, siger Tommy Høy, indehaver af Sindal Farve & Gardin. Han er dog opmærksom på, at når der udvides i Hjørring, skal de nye kunder komme et eller andet sted fra, og selv om flere i Sindal er lidt "småtrætte" af det nye butikscenter i Hjørring, findes der det, der er værre: - Et Bilka i Hjørring ville i den grad suge købekraft ud af os, så det håber vi ikke, at der kommer, siger Tommy Høj. Han er ikke den eneste butiksindehaver i Sindal, der følger udviklingen i Hjørring tæt. Tror på fremtiden Tove Lemming fra dametøjsforretningen Avenue i Sindal har talt med flere af kollegerne i Sindal, og hun mærker stor optimisme og tro på fremtiden. - Vi synes, vi har et godt handelsliv, og vi har tro kunder, som kommer både fra Sindal og opland samt Hjørring og Frederikshavn. Vi har en god service, hvor kunderne betjenes af voksne mennesker - oftest butiks-ejerne selv - og det kan vi mærke, der sættes pris på. Vi vil også gerne have, at vores kunder ved, vi er meget glade for, at de handler her i byen, siger Tove Lemming. En god udvikling Hun synes ikke, det er tegn på, at Sindal på nogen måde er i stilstand. - Matas skal i gang med at udvide. Vi får en ny fodklinik, og vi laver en masse arrangementer med f.eks. idrætsforeningen og arrangerer modehow flere gange om året. Vi føler, det er det, kunderne gerne vil have. Nogle gange bliver man bange, når der kommer noget nyt, men det viser sig ofte bagefter, at man ikke behøvede at være det, siger Tove Lemming.