Aalborg

Sirenerne hyler onsdag middag

AALBORG:Selv om vi lever i et fredeligt land, kommer varslingssirenerne onsdag til at hyle over hele Aalborg-området. Og det ganske land. Danmark har i alt 1077 varslingssirener, som indgår i politiets varsling af befolkningen ved større ulykker og katastrofer. Sirenerne afprøves hver nat elektronisk, men en gang om året, får de lov at hyle rigtigt. Og det sker altså onsdag og skal være med til at opfriske borgernes viden om af signalernes betydning. Der lyder to forskellige signaler. Ved det første signal stiger tonen hurtigt, og falder langsomt igen. Signalet gentages fire gange i løbet af 45 sekunder. Det er signal til, at man skal gå inden døre, lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg og lytte til Danmarks Radio. Signal to betyder at faren er forbi og består af én lang tone i 45 sekunder. term