Fodbold

Situationen forværret for Birkelse

De hvide fra Birkelse pressede, men angrebene var ikke rigtig farlige

De hvide fra Birkelse pressede, men angrebene var ikke rigtig farlige

BIRKELSE:Birkelse tabte hjemmekampen i serie 1 mod Vodskov med 2-1. For at forbedre situationen omkring nedrykningsstregen, skulle hjemmeholdet have tre point i kampen mod Vodskov, men det så ikke ud til at alvoren var gået op for spillerne, for de spillede både idéforladt og uinspireret i det meste af kampen. 1. halvleg blev en ren ørkenvandring med dårligt spil og helt uden tempo. Efter 25 minutters spil bliver det 1-0 til Vodskov efter et langt indkast. I resten af halvlegen har Birkelse få chancer, men skarpheden mangler fuldstændig foran mål. Hjemmeholdet starter bedre på 2. halvleg og tilspiller sig flere chancer, men stadig uden scoring. I stedet kommer Vodskov foran 2-0 i det 77. minut efter et kæmpekoks i forsvaret, hvor to spillere går fejl af hinanden og Vodskov får en friløber. Allerede to minutter senere reducerer Thomas Stensgård til 2-1 efter et par riposter. De sidste minutter bliver et stort pres på udeholdets mål, men de forstår at trække tempoet ud af kampen og Birkelse bliver kun farlige på nogle dødbolde, men må indkassere et ærgerligt nederlag. Et nederlag, der betyder at situationen i bunden bestemt ikke er forbedret.