Sjælden fugl stopper vindmølleprojekt

Vattenfall droppe stort anlagt vindmølleprojekt ved Tamholt syd for Frederikshavn

Det var her ved Tamholt, at vindmøllerne skulle placeres. Det bliver ikke til noget nu. Arkivfoto <i>Peter Broen</i>

Det var her ved Tamholt, at vindmøllerne skulle placeres. Det bliver ikke til noget nu. Arkivfoto Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Planerne om fem vindmøller ved Tamholt syd for Frederikshavn skrinlægges.

Det sker, fordi den sjældne rovfugl Rød Glente yngler i området, og dermed er der ifølge Vattenfall fare for at bestanden af de røde glenter forsvinder.

Vattenfall Vindkraft lader dermed hensynet til en truet fugleart gå forud for ønsket om at opføre vindmøller.

Det sker efter at Vattenfall Vindkraft har gennemgået et eksternt udkast til en VVM-redegørelse om påvirkningen af miljøet i det område, hvor den fredede røde glente yngler.

Kun én uløst udfordring

Projektleder Hans Jakob Martinsen fra Vattenfall Vindkraft understreger, at selskabet strækker sig så langt som muligt for at løse problemerne på vejen mod målet.

- Vi har mødt mange udfordrende ”bump på vejen” mod realiseringen af projektet ved Tamholt, og vi har taget hånd om udfordringerne og løst alle dem, vi er stødt på. Men udfordringen med den røde glente er den eneste, vi ikke kan klare, siger Hans Jakob Martinsen.

- Vi søger i videst muligt omfang at tage hensyn til naturen, miljøet og naboerne til vores vindmølleparker, og med indholdet i udkastet til VVM-redegørelsen er vi ikke i tvivl om, hvad vi skal gøre i denne sag. Den røde glente har åbenbart sværere ved at omgås vindmøller end andre fuglearter, og dermed har den nen større risiko for at kollidere med møllevingerne, siger Hans Jakob Martinsen.

Stor opbakning til projektet

Hans Jakob Martinsen takker for den store lokale opbakning til vindmølleprojektet.

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse gennem et analyseinstitut var 75 pct. af de lokale borgere positive over for projektet med de fem vindmøller.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.