Sjælden gæst på besøg ved Ulvedybet

Skes­tor­ken, der ken­des på sit ka­rak­te­ris­tis­ke sor­te næb og sor­te ben, bru­ger sit næb som en mel­lem­ting mel­lem en si og en skovl. ar­kiv­fo­to

Skes­tor­ken, der ken­des på sit ka­rak­te­ris­tis­ke sor­te næb og sor­te ben, bru­ger sit næb som en mel­lem­ting mel­lem en si og en skovl. ar­kiv­fo­to

ØLAND:En sjælden gæst ved Ulvedybet, en skestork, blev i mandags - 2. pinsedag ved middagstid - set fra Øland-Gjøl dæmningen af Lise Nielsen, Øland. Hun troede først, det var en svane, men ved nærmere øjesyn fandt hun ud af, at det var en skestork. Skestorkene kendes på deres karakteristiske sorte næb og sorte ben. - Skestorken er en sjælden gæst ved Ulvedybet, siger naturvejleder Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen, der selv har set et enkelt eksemplar ved Ulvedybet i år. Tidligere har han set tre skestorke ved Ulvedybet, og han har også set eksemplarer af fuglen i området ved Attrup Lystbådehavn. Dansk Ornitologisk Forening opgjorde sidste år, at der da ynglede hele 32 par af den eksotiske, subtropiske skestork i Danmark. Skestorken genindvandrede i 1996 efter 30 års fravær. Den er trods navnet ikke en stork, men en ibis. Fuglene var sidste år fordelt på to ynglepladser, en i Nibe Bredning i Limfjorden og en i Ringkøbing Fjord ved Skjern Å. Skestorken bruger sit næb som en mellemting mellem en si og en skovl. Fuglene lever af hundestejler, småmuslinger, krebsdyr, småfisk og vandinsekter. Skestorken slår sig udelukkende ned i vådområder af meget høj biologisk kvalitet, hvor der er mange smådyr i vandet og stor variation i fødeudbyttet.