Sjældent kvæg solgt til Holland

Et livsværk og et stykke Danmarkshistorie forlod onsdag Vendsyssel

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

80-åri­ge Chri­sti­an Wes­ter­gaard fulg­te be­gi­ven­he­der­nes gang fra stald­dø­ren. foto: ben­te po­der

BJERGBY:Onsdag morgen forlod et stykke Danmarkshistorie Westergaard i Bjergby ved Hjørring, da gårdens sidste 17 stykker kvæg af den sjældne race, sortbroget jysk malkekvæg, forlod stalden. 80-årige Christian Westergaard er sjette generation på gården, hvor familien har avlet kvæg af racen siden 1700-tallet. Nu er der under 100 eksemplarer tilbage i Danmark. - Det er jo et livsværk, der bliver væk. Jeg bliver jo også for gammel, og der er ingen af børnene, der har tid til det. Der er ingen penge i det, siger Christian Westergaard. Fra Bjergby til Holland I Holland skal dyrene indgå i et avlsprogram med henblik på at bevare racen. Dyrene er robuste. De skal kunne klare sig på hedelandet og stadig producere mælk og kød. Moderne køer kan ikke på samme måde klare sig i naturen uden tilskudsfoder, forklarer Ir. W. H. J. M Gerardts fra organisationen Natur og Landskab, der har købt dyrene. Lilli Jensen fra Foreningen Gamle Danske Husdyrracer er bestyrtet over, at dyrene nu kommer på udenlandske hænder. Hun mener, det er et stykke dansk kulturarv, der bliver revet væk fra landet, og sammenligner det med salg af danefæ. Renavl eller krydsning Når køerne og deres værdifulde genmateriale ikke bliver i Danmark og bidrager til den danske avl af racen, er det blandt andet på grund af uoverensstemmelser mellem Christian Westergaard og Genressourceudvalget. Dyrene er hårdføre, men producerer ikke så meget mælk og kød som moderne racer. Derfor er det svært, at få økonomien i en besætning med den type dyr til at løbe rundt. Ejerne kan derfor søge om at få et tilskud fra udvalget på op til 3000 kroner per dyr om året. Til gengæld skal udvalget have mulighed for at tappe sæd og skylle æg fra dyrene til en genbank. Det kan så bruges til indkrydsning med mindre rene dyr, som dog stadig kaldes sortbroget jysk malkerace. Det har Christian Westergaard ikke ønsket at medvirke til og har derfor sagt nej til tilskuddet. Formand for Genressourceudvalget, Anders Klöcker, synes, det er synd, at dyrene forsvinder ud af landet. Til gengæld mener han, at indkrydsningerne kan forsvares og finder det ærgerligt, at Christian Westergaard har sagt nej til tilskuddet. - Det var bedst, hvis alle dyrene var renracede. Men når bestanden er så lille, er det bedre at krydse ind end at indavle, mener han.