Fødevarer

Sjældent madens skyld at man har det skidt dagen efter

AALBORG:Det er ekstremt sjældent, at det er madens skyld, at man har det dårligt dagen efter en julefrokost. Indholdet på de bugnende borde er måske ikke ligefrem ernæringsrigtig, men den er lavet under betryggende forhold. Det er i hvert fald erfaringen hos fødevareregion Nord. I december sidste år lavede de en stor kontrol hos virksomheder, der i december har travlt med at levere mad til julefrokoster. Dengang blev der ikke fundet grund til at uddele sure smileyer - resultaterne var stort set i orden alle de steder, der blev besøgt. - Vi laver ikke nogen gentagelse af den aktion i år, men det er da klart, at når vi er alligevel er ude på de faste kontrolbesøg, så har vi selvfølgelig ekstra fokus på, at mange steder skal levere mad til ekstraordinært mange arrangementer i den her tid, siger Birgitte Horn fra Fødevareregion Nord. Hun mener ikke, at der er noget at være bange for inden man sætter sig til bordet. Den største potentielle risiko for fordærvet mad er i ris a la manden - hvis altså den skulle have været opbevaret forkert.