Sjældent smykkefund

3. september 2002 08:00

Udgravninger i forbindelse med et byggemodningsprojekt i Højby Sjælland har afsløret sjældne smykker fra årene 700-900, også kendt som yngre germansk jernalder og yngre vikingetid. Udgravningen af foreløbig 15 grave på en stor gravplads, der er foretaget af Odsherred Museum, har bragt bronzespænder og en halskæde af glasperler for dagens lys. - Gravpladsen stammer fra en særdeles interessant og arkæologisk sparsomt belyst periode, siger ledende museumsinspektør Arne Hedegaard. Netop i den periode gik man over til de såkaldte fladmarksgrave i stedet for gravhøje, men har stort set ingen gravfund gjort indtil i dag. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...