Musik

Sjældne klip med store jazznavne

Jazz og film. Søndag 8. marts om formiddagen viser Biffen i Aalborg sjældne klip og film med jazzens store navne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Basies bigband talte i storhedstiden navne som Freddie Green, Jo Jones og saxofonister som Buddy Tate og Don Byas. Og på trompet Buck Clayton og Harry "Sweets" Edison.

Arrangementet er det første i en planlagt række efterårsarrangementer, hvor biografen i samarbejde med Center for Dansk Jazzhistorie på Aalborg Universitet vil vise nogle af perlerne fra centerets unikke samling. Som udover lp'er, bånd, bøger, gamle lakplader og tidsskrifter altså omfatter film. - Det er lidt en prøveballon. Som vi har tænkt at følge op til efteråret, når vi er kommet på plads nede i det nye Nordkraft. Centeret for Dansk Jazzhistorie har jo en kæmpesamling, og i samarbejde med dem har vi valgt nogle navne ud, forklarer daglig leder Karin Fast, Biffen. Programsat er navne som pianisten og bigband-leder Duke Ellington, Count Basie - der kan smykke sig med samme to titler, sangerinden Billie Holiday, bopmusikkens førende pianist Bud Powell samt mange flere. Formiddagen med jazz kommer til at vare et par timer med kort introduktion til filmene og oplysende, men korte foredrag efterfulgt af uformel snak hen over brunch-bordet. Af hensyn til madindkøb tilmelding hos Biffen. w Tjek: www.biffen-aalborg.dk