Tyverier

Sjældne mønter dukket op hos tyv

Over et kilo sjældne mønter er blevet fundet hos en tyv. Politiet efterlyser nu ejermanden.Kender du til møntsamlingen?

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En samling sjældne mønter, der formentlig tilhører en samler, er fundet hos en indbrudstyv. Foto: Martin Damgaard

Der er tale om over et kilo mønter fra både ind- og udland, der blev fundet i en stor pose. Nogle af mønterne er helt tilbage fra 1910 og er meget sjældne, fortæller kriminalassistent, Torben Iversen. - Udover at de er meget gamle og sjældne, så er de formentlig også meget værd. Om ikke andet, så har de en stor affektionsværdi, siger han. Udover mønterne fandt politiet også nogle specielle ure. Kan tilhøre samler De specielle tyvekoster dukkede op hos en 27-årig mand, der er særdeles godt kendt af politiet for tyveri. Torben Iversen vurderer, at mønterne og urene stammer fra et villaindbrud. - Det kan tilhøre en samler eller være arvegods. Og sådan noget får man ikke dækket af forsikringsselskabet, fortæller Torben Iversen. Kender man til de sjældne mønter og ure, kan politiet kontaktes på telefon 114.