Sjørring har et andet forslag til overkørsel

Borgerne i Sjørring er utilfredse med Banedanmarks forslag

Poul Erik Tarp
Den gule linje illustrerer den vejføring, som lodsejerne ønske sig. Den er ført gennem en fredskov, som Banedanmark siger, virker som et snebælte. Derfor siger Banedanmark nej til forslaget.
Sjørring 3. september 2013 19:09

SJØRRING: Tirsdag morgen indkaldte Banedanmark, ekspropriationskomiteen og formanden for kommissarius Mette Plejdrup Nielsen til møde om de usikrede overkørsler ved Vorupørvej, lige inden Thybanen kører ind på Sjørring station i retning mod Thisted.

På den sydlige del af banen bor flere familier, og for at de skal have muligheden for at komme ud på offentligvej, foreslår Banedanmark en ny grusvej, som er tænkt ført gennem en gårdsplads, og videre op til Brogårdsvej, hvor den foreslåede grusvej tager et skarpt sving for at ende ved Kumlvej.

Den beslutning er lodsejerne stærkt utilfreds med.

Fem af de borgere, som bliver berørt af den foreslåede grusvej er Finn Jeppesen, Benny Jensen, Frank Jensen, Mette Jeppesen og Flemming Jeppesen.

De argumenterer, at Banedanmarks forslag muligvis øger arbejdsmiljøet for lokofører, men at det så til gengæld giver en ringere trafiksikkerhed omkring gårdspladsen og den nye vejføring.

De skriver i en indsigelse, at sikkerheden i forbindelse med færdsel på vejen til og fra ridehallen vil være meget dårlig.

Desuden mener de, at det var en endnu bedre løsning, hvis den nye grusvej også blev ført til Brogårdsvej til cyklister og gående, - og gerne biler.

Det løsningsforslag tændte personerne fra Banedanmark og Rambøll ikke umiddelbart på. Langs banen vokser en fredskov, som den nye grusvej ifølge lodsejerne bør anlægges i.

Men det mente Banedanmark var en rigtig dårlig idé.

Nu vil Banedanmark og ekspropriationskomiteen vurderer de alternative forslag fra borgerne i Sjørring, og om fem til seks uger ligger der en afgørelse fra kommissarius.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...