Sjørring Maskinfabrik har fundet sit leje

Virksomheden regner med at stabilisere sig i 2010.

Sjørring Maskinfabrik venter en svagt stigende kurve i 2010.

Sjørring Maskinfabrik venter en svagt stigende kurve i 2010.

Efter endnu en fyringsrunde før jul, hvor 12 blev afskediget, regner Sjørring Maskinfabrik nu med at kunne holde niveauet med 175 medarbejdere i 2010. - Vi regner med at kunne benytte 2010 til at stabilisere os, siger adm. direktør Mogens Nielsen. Han bygger sin forventning på, at en af maskinfabrikkens store kunder, svenske Volvo, ser ud til at have fået bugt med deres lagre. - Desuden har FL Smidth ligget underdrejet i et stykke tid. Men nu ser det ud til, at der er kommet mere aftræk i deres ordrebøger, siger Mogens Nielsen. Han regner med, at det vil smitte af på Sjørring Maskinfabrik midt på året. Mogens Nielsen påpeger desuden, at konjunkturen på det svenske marked er på vej opad igen. - Jeg vil betegne det som en svagt stigende kurve, siger han.