Sjørring

Sjørrings beboere mindet om fortiden

Sjørring fik søndag en granitskulptur med fortidsminder.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Så kom skulpturen frem i sollyset, og det kunne den sagtens tåle.

Ved en højtidelighed søndag eftermiddag blev der afsløret en smuk granitskulptur i det lille anlæg ved jernbaneoverskæringen i Sjørring. I den store granitsten er der indhugget en stiliseret drage med blomsterslyng. Initiativtageren til opsætningen af stenen er Kunstforeningen for Sjørring og Omegn. I sin tale kunne foreningens formand, Jytte Vinther, fortælle, at motivet er hentet fra et smykke fra 1100-tallet. Smykket blev fundet en kold novemberdag i 1998 i Sjørring af Peter Jensen og er et minde om, at der også dengang levede mennesker i Sjørring. Jytte Vinter kunne også fortælle, at det indhuggede motiv er i den såkaldte urnestil. Urnestilen har fået sit navn efter en stavkirke i den norske by Urne, hvor disse lidt sarte motiver af en drage er hugget i træ. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad mandag