Sjov for børnene

AABYBRO:Aabybro Kommunes biblioteker tilbyder de kommende måneder atter sjove aktiviteter for børnene. Bibliotekerne vil gerne have boganmeldelser fra børn, både skriftligt eller i form af en tegning. Biblioteket har nemlig i forbindelse med en kampagne om læselyst sat en konkurrence igang, og alle anmeldere deltager i lodtrækningen om en præmie. Desuden er de musikalske legestuer allerede begyndt igen for 0-3 årige, oplyser Berit Bjørn fra biblioteket. Limfjordsteatret besøger Aabybro Bibliotek 12. marts med stykket ”En, to Glassko-Værsgo”, som er et eventyr fo 3-6 årige. Desudne kommer Findus og Peddersen på besøg på Nørhalne Bibliotek og Gjøl Bibliotek hhv. 24. og 25. marts med forestillingen ”Pandekagekagen”, og den byder på sang, dans og musik og retter sig mod 3-10 årige. I maj er der ”Bedstes legestue”, hvor Inge-Lise Bach spiller op til de gamle sanglege fra den tid, hvor bedstemor var barn. Det sker på bibliotekerne iAabybro, Birkelse og Biersteed og er for 3-6 årige. Juni er de frække ”Flunker” løs på biblioteket, og de mindre ebørn kan prøve at finde dem og vinde en bog.