Sjov i zoologisk have

Ny zoo-samling er sjov og hyggelig - men desværre ikke på dansk

* FOTO6 - (park set oppefra m. ikoner nederst) * Din zoo vises for det meste i fugleperspektiv.
Dyr 16. januar 2007 23:12

spil Zoo Tycoon 2 # # # # ¤ ¤ Glæden ved at bygge og drive en zoologisk have er den samme som glæden ved at opføre en by i Sim City, et tivoli i Theme Park Tycoon - og hvad der ellers findes af spil i den populære sim-genre. Men det er ikke gjort med at smække en række betonbure op, hvor dyrene kan vandre frem og tilbage bag tremmerne. Her skal kæles om både dyr og gæster - med attraktive bede, boder og bænke. Restaurationer og iskiosker er gode for parkens økonomi og gæsternes humør. Men kun hvis du samtidig husker at opføre de fornødne toiletter. I byggefasen er det også vigtigt, at dyrene får passende indhegninger og naturlige leveforhold. Du kan let flytte rundt på bjerge, skove og søer, men det koster alt sammen. Skaberglæde Zoo Tycoon 2 udmærker sig dog ved, at skaberglæden fylder mere end balancekunsten med parkens økonomi. Derfor er spillet som udgangspunkt meget børnevenligt. Og netop derfor er det ærgerligt, at det ikke er oversat til dansk. Garvede spillere vil finde det alt for nemt. For det er temmelig åbenlyst, hvor dyrene skal placeres, og hvad de skal have at spise. Og man finder hurtigt ud af at sætte den bedste pris på både billetter og burgere. Det indlagte dyreleksikon er godt at få forstand af, da mange børn utvivlsomt ved mere om drager og orker end om dromedarer og orangutanger. Så igen: Gid det dog var oversat til dansk. Heldigvis er betjeningen enkel, og de kulørte ikoner er meget (zoo) logiske. Så med lidt starthjælp fra en engelskkyndig går det nok. Hjælpsomme forældre uden spilerfaring får god støtte fra det indledende kursusforløb. Sandkassen Som de fleste andre spil af denne type er Zoo Tycoon sjovest, når man spiller helt frit, uden mål og tidsfrister. Det er nærmest som at lege i en sandkasse. Hvis man savner udfordring, kan man dog påtage sig forskellige opgaver - både enkeltvist og i længere forløb. Hvis du klarer dig godt, får du med tiden adgang til nye ting og sager, der kan gøre din park endnu bedre. Men udviklingen tager tid, og det er irriterende, at man ikke kan ”spole frem” i spillet. Når man bare sidder og venter, er det altså fristende at sætte lidt liv i kludene - for eksempel ved at fjerne hegnet omkring løveburet. Og hvordan reagerer gæsterne mon, hvis man smider alle de nuttede dyrebørn ind til rovdyrene? Figurerne taler internationalt vrøvlesprog, der lyder omtrent som Pingo - for nu at blive i dyreriget. Ellers virker lydeffekterne lidt for tynde og løsrevne. Grafikken har nogle spredte småfejl, hvor figurer glider ind i hinanden, og billedet er ikke særlig detaljeret. Men stilen er kulørt og indbydende, og de fleste dyr bevæger sig livagtigt. Gæt en lort Parken vises for det meste i fugleperspektiv, hvor man kan zoome og rotere billedet. Men det er sjovere at bevæge sig rundt mellem gæsterne. Du kan også give et nap med, hvis der ligger affald og flyder. Eller spare en dyrepasser-hyre ved selv at muge ud efter dyrene. Hvem skulle have troet, det var så sjovt at skovle elefantlorte. Grundspillet, Zoo Tycoon 2, har et par år på bagen, men dette er en ny udgivelse, der desuden indeholder de to udvidelsespakker: ”African Adventure” og ”Endangered Species”. Det ekstra udvalg af afrikanske og truede dyrearter er da en fin bonus. Men det er lidt fedtet, at den nyeste og hidtil bedste udvidelse, Marine Mania, ikke er med i pakken. De to medfølgende udvidelser er hver især for tynde til, at de kunne anbefales som ekstrakøb. Men i denne nye sampak er prisen en anden, og det smitter selvsagt af på vurderingen. Hvis du ikke allerede har Zoo Tycoon 2, er den nye pakke et godt køb.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...