Sjov leg i BI til den lyse morgen

Der var slet ikke tid til at sove, da håndboldspillere boltrede sig med idræt

Håndbold 15. februar 2005 05:00

BRØNDERSLEV: Omkring 100 ungdomsspillere havde en rigtig godt aften og nat, da BI Håndbold havde sat "Sjov Fredag" på plakaten. Det var anden år i træk, klubbens ungdomsudvalg stod som arrangør, og meldingerne går på at arrangementet har været en meget stor succes. Det hele begyndte med en tur til svømmehallen, og herefter indtog BI-spillerne Brønderslev Hallen, hvor der blev spillet bowling, floorball og selvfølgelig håndbold. - De unge mennesker har fået brugt noget krudt, og blot tre-fire stykker fik brug for den medbragte sovepose. Sidst håndboldkamp blev fløjtet af lørdag morgen klokken 6.45, så man vist godt bruge det udtryk, at de unge mennesker kørte igennem til den bitre ende, fortæller Carsten Schunck - en af mange BI-ledere, der har været med til at stille arrangementet på benene. På et tidspunkt var der samlet 58 spillere til "landskampe" i hallen, og når der ikke blev spillet håndboldkampe, var der gang i floorballspillet i forhallen. Nogle enkelte børn valgte ind imellem at slappe af med en omgang kortspil. - Der har været fuld tryk på hele vejen, og det har været en fornøjelse at se hvordan spillerne har hygget sig på tværs af aldersgrupperne. Det er efterhånden lykkes os at få god struktur på arrangementet, og tingene har fungeret takket være flot opbakning fra trænere og forældre, tilføjer Carsten Schunck. P.S.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...