Brønderslev

Sjov lørdag i Østsidehallen

Masser af aktiviteter for børn i alle aldre

En oppustelig fodboldbane er ét af tilbuddene. Arkivfoto: Bent Bach

En oppustelig fodboldbane er ét af tilbuddene. Arkivfoto: Bent Bach

Ø. BRØNDERSLEV: ØBIs Venner inviterer hele byens og oplandets børn og unge til Sjov Lørdag i Østsidehallen 3. oktober.

- Denne dag vil der dufte af popcorn i hallen, når de kommer og den mega store hoppeborg vil være klar til, at alle kan hoppe, slå kolbøtter, trille rundt, løbe frem og tilbage og lege tagfat, fortæller Dorte Dybro fra ØBIs Venner.

Samtidig vil der være opstillet en oppustelig fodboldbane, hvor alle også kan muntre sig og spille bolde med kammerater og venner.

Mens børnene hygger sig med leg, har forældre og bedsteforældre mulighed for at købe en kop kaffe med kage og hygge sig i forældrehjørnet.

Der vil være mulighed for at købe popcorn, chips, slik, sodavand og is.

Efter sidste års succes vil dagen være opdelt mellem aldersgrupperne. Fra klokken 10.30 til 12.30 er tumlepladsen i hallen afsat til dagplejebørn og børnehavebørn og mellem klokken 13 g 16 er pladsen klar børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasser. Fra klokken 18 til 21.30 er turen kommet til de ældste børn og unge fra 4. klasse til og med 7. klasse.

Det koster 25 kroner per barn at deltage.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst