Sjov motion på Røverknolden

Mange børnefamilier benyttede chancen til at deltage i gratis aktiviteter på naturlegepladsen i Rebild.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Frej Rathenborg fra Valsgaard var sammen med lillebror Aske med sine bedsteforældre på skovtur. Her i aktion på en af de udlagte poster med opgaver rundt på Røverknolden. Foto: Grete Dahl

Naturlegepladsen Røverknolden i skoven mellem Rebild og Skørping by genlød søndag af glade børnestemmer og masser af latter. Årsagen var at Skov- og Naturstyrelsen Himmerland havde inviteret til en gratis sjov motionsdag for alle med masser af konkurrencer. Dette tilbud benyttede mange børnefamilier sig af, både lokale og andre steder fra i Himmerland. De fleste nød også en medbragt frokost i de naturskønne omgivelser, og dagens stor hit for børnene var pandekagebagning over bål på Røverknolden