Sjov og gabende kedelig

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Carmen electra er filmens supersexede dronning Margot.

film "Meet the Spartans" # # ¤ ¤ ¤ ¤ Det er ¿ som sædvanligt ¿ lykkedes at lave en særdeles sjov trailer til "Meet the Spartans". Og det er en trailer, hvor man får næsten det hele med. Vi kommer heller ikke uden om, at de første 10 minutter af "Meet the Spartans" er vildt, sygt morsomme, men herfra går det pænt ned ad bakke. Det gælder både i tempo og i humor. Filmen er en parodi på "300". Filmen der handler om, hvordan 300 spartanske helte satte sig op mod en hær på en million persere. Hovedrollen i begge film tilhører spartakongen Leonidas. I "Meet the Spartans" er den fornemme brystmuskulatur dog malet på. De to film følger pænt samme handlingsmønster, men overalt har effekterne fået en ekstra twist i denne film. Nogle er morsomme, andre er dumme. For eksempel filmens urimeligt mange opkastscener. Der medvirker et hav af kendte skuespillere/karakterer i denne film: Sylvester Stalone, Bush, Paris Hilton, Brad Pitt og Angela Jolie samt endnu flere, som man skal være amerikaner for at kunne genkende. Og lad det være sagt: De ligner i grunden ikke ret godt. For at vi overhovedet kan genkende eksempelvis Stalone, skal vi først se, at der står Rocky Bilboa på hans boksershorts. Og sådan er det hele vejen igennem. For mange vitser skal og bliver forklaret, og det bliver de bestemt ikke bedre af. Man kan også blive irriteret over at så meget af filmen ¿ både skuespillere og scenografi ¿ er computeranimeret. Faktisk er der masser af ting, der er for ringe. Men grinene er der. Der er mange. Men der er også mange ubærligt lange pauser i komikken. Og lige der er "Meet the Spartans" ganske forfærdelig. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk "Meet the Spartans" Instr: Jason Friedberg og Aaron Seltzer 1 time og 20 minutter. Tilladt fra 11 år. Danmarkspremiere i dag.