Sjov og liv ind i plejen

Billedet her afslører lidt om, hvilke spasmagere de kommende social- og sundhedsassistenter er. Foto: Kurt Bering

Billedet her afslører lidt om, hvilke spasmagere de kommende social- og sundhedsassistenter er. Foto: Kurt Bering

HJØRRING:Prøv lige at kigge på det her billede! Sådan fulde af liv og sjov er de slagteriarbejdere fra det lukkede Danish Crown, som i næste måned begynder på uddannelsen til social- og sundhedsassistenter. Otte af de fyrede fra slagteriet tog straks imod et tilbud fra Skolen i Hammer Bakkers afdeling i Hjørring om at få en kursus, som de nu er ved at være færdige med. Det giver dem merit for en række fag, så de kan gå i gang med uddannelsen, som vil kunne give dem arbejde på for eksempel plejehjem. De tidligere slagteriarbejdere er selv meget, meget glade for karriereskiftet. Arbejdsgiverne rundt om på plejehjemmene har også været glade for den nye type af ansatte. Mændene på kurset fortsætter i branchen, mens fem kvinder er stoppet. Githa Pedersen er én af dem. Hun er udlært slagter og har arbejdet 19 år på slagteriet - hovedsageligt blandt mandlige kolleger. For hende var de kvindeprægede arbejdspladser ikke noget: - Jeg vil langt foretrække at arbejde med mænd. Det er meget nemmere, siger hun.