EMNER

Sjove børnefødselsdage

Forventningerne er altid store – men de er til at indfri med ret enkle midler, så hvorfor spise børnene af med en fødselsdagsfest på McDonald's? Min erfaring med tre børn siger i hvert fald, at sådan en fødselsdagsfest maksimalt er sjov den allerførste gang. En veltilrettelagt fest derhjemme, hvor der er voksne tilstede, som gider stå for afviklingen af nogle planlagte lege og servere en menu afstemt gæsternes alder, vækker derimod glæde – og selv om stadig flere forældre stejler alene ved tanken om at få klassekammeraterne inden for døren, er det faktisk ikke spor vanskeligt. Men tværtimod, vil jeg påstå, en kilde til glæde og til forståelse af de "spil", der nu engang udspiller sig børnene imellem. Til de forældre, for hvem det ikke er lysten men ideerne, der afholder dem fra at holde en god fødselsdag, er der rigtig god hjælp at hente i ernærings- og husholdningsøkonom Katrine Klinkens illustrerede "Børnenes Fødselsdagsbog". Den er fyldt med gode og anvendelige ideer omkring uddeling af gaver, mad, leg og aktiviteter til børn op til ca. 10 års alderen.Dorte Rohde ] Katrine Klinken: "Børnenes Fødselsdagsbog" 128 sider, 129 kr. Politiken

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst