Sjovere end fodbold

Knap 40 børn boltrer sig for andet år. I eftermiddag giver de to forestillinger.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jan Schow klæder Signe ud som klovn.

37 børn muntrer sig med cirkusskole i rododendronparken i denne uge. I eftermiddag slutter de af med to forestillinger. - Vi spiller fodbold sammen, men cirkusskolen er sjovere end fodbold, synes Henrik og Rasmus. De har lige været på scenen som to sjove klovner med røde næser og rødt, krøllet hår - i et af de klassiske klovnenumre, hvor de to klovner i starten ikke kan finde hinanden på scenen. Til stor moro for tilskuerne. De har også professionelle Jan Schow som underviser. Første dag fortalte han dem om de tre klovnetyper og sammenlignede dem lidt med Olsen Banden: Den stærke (Egon, som i cirkus er den hvide klovn), den drillesyge (Benny; i cirkus er den farverige med rød næse) og den enfoldige (Keld, som ofte er mere laset i cirkus). Og børnene øver klovnenumre på kryds og tværs mellem klovnetyperne til den store gallaforestilling. Mathilde og Signe morer sig mindst lige så meget som publikum, når de spiller den hvide og den røde klovn. - Det er rigtig sjovt at optræde. Det er første gang, men vi vil gerne i cirkusskole igen, er de enige om. De gør det godt som klovner. Der er flest piger i cirkusskole, og de fleste vil helst lære artisterier. Måske fordi der er så mange forskellige redskaber at prøve.