Skår i politiets renomme

Ledelsen hos Nordjyllands Politi ønsker ikke at kommentere en retssag, hvor en 47-årig betjent fredag blev idømt 30 dages fængsel.

Martin Frandsen
Ledelsen hos Nordjyllands Politi ønsker ikke at kommentere en retssag, hvor en 47-årig betjent fredag blev idømt 30 dages fængsel. Arkivfoto
Politi 26. november 2011 05:00

Betjenten har nemlig anket den byretsdom, som han fik for at have sendt sms'er med seksuelt indhold til tre kvinder, der alle var kærester med fængslede rockere. Politiassistenten blev suspenderet, straks sagen kom frem for et år siden, og han kan med stor sandsynlighed vente en fyreseddel, hvis landsretten også giver ham en ubetinget fængselsdom. - Jeg kan ikke kommentere sagen. Men de disciplinære sanktioner viser, hvordan systemet ser på den slags, siger chefanklager Søren Gade, Nordjyllands Politi. Sanktionsmulighederne går fra irettesættelse over bødestraf til den fyring, der normalt er praksis ved ubetinget fængselsstraf. Men i sin procedure under retssagen kaldte statsadvokaturens anklager, Anette Abildgaard, det for i særklasse skærpende, at betjenten med sin adfærd var med til at svække folks tillid til politiet. Dog er tillidsmand ved Nordjyllands Politi, Jens Jørgen Møller Nielsen, uenig: - Selvfølgelig kan folk have tillid til politiet, siger han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...