Skader blev kostbare

Håndbold, 2. division, kvinder Frederikshavn - Kollund-Lind 24-28 (9-13) Frederikshavn: Marlene Vejrum 8, Kristine Mose 6, Helle Thomsen 3, Rikke Larsen 2, Anette Magnussen, Birgitte Isaksen 2, Tanja Jensen 1. FREDERIKSHAVN: Det blev dyrt for hjemmeholdet, at syv spillere, der har været med til at sikre FfI en placering som nummer to, ikke måtte spille mod Kollund-Lind, da flere af dem skal spille mandag for Team Fox Nord i håndboldligaen, og andre måtte stå over, fordi Team Fox Nord blev ramt af skader. Frederikshavn var bagud gennem hele kampen. Nordjyderne var tættest på ved 8-7 efter 21 minutter, inden gæsterne rykkede til 13-9 ved pausen. I anden halvleg holdt Kollund-Lind en føring på fire mål det meste af tiden, og det tætteste, FfI kom på, var 25-22 med fem minutter igen. Trods nederlaget vil FfI fortsat holde andenpladsen, selv om nummer tre, Ikast, vinder deres kamp i eftermiddag mod Hvide Sande, da FfI så er et point foran midtjyderne. HF Hjørring - Viborg HK 18-25 (9-13) Hjørring: Pernille Schlie 6, Kristina Larsen 4, Bolette Købstrup, Helle Møller, Karoline Skovsgaard 2, Tina Hansen, Jeanne Eg 1. HJØRRING: Bundholdet HF Hjørring leverede en af sæsonens bedste kampe, da holdet "kun" tabte med syv mål til Viborg. Det var særlig i første halvleg, at HF Hjørring spillede godt, og holdet førte både 7-5 og 9-7, inden stillingen blev 9-13 ved pausen. I anden halvleg nøjedes Viborg i lang tid med at føre med kun tre og fire mål, og det var først mod slutningen af kampen, at sejren blev udbygget til sejr på syv mål 25-18. - Som vi kæmpede mod Viborg, var det altså svært at se, at vi er bundhold uden point. Havde vi haft lidt mere held og lidt mere dommertække, havde vi været tæt på en overraskelse, sagde HF Hjørrings træner Jens Beerman. -niss.