Skader efter storbyggeri - men ingen erstatning

Forsikringsvirksomhed 8. september 2004 06:00
AALBORG: Fem ejendomme i Aalborgs midtby har lidt skade i forbindelse med opførelsen af Kennedy Arkaden, men beboerne har kun ringe udsigt til erstatning. Byggefirmaet begik nemlig ikke fejl under opførelsen af det 35.000 kvadratmeter store kompleks. Entreprenørfirmaet Skanska gennemførte grundvandssænkninger og omfattende pæleramninger, som fik hele nabolaget til at ryste, men alt blev udført efter reglerne, og så har firmaet ikke ansvaret, påpeger dets forsikringsselskab, Topdanmark. Det undrer en af de ramte beboere, Joseph Bediako, som ejer en lejlighed på Jyllandsgade. Hans datter har boet i den siden 1998, og nu er den netop overtaget af hans barnebarn, som imidlertid ikke kan komme til så meget som at male lejligheden, før erstatningssagen er afgjort. Men for Joseph Bediako er det faktisk ikke så meget pengene, det handler om: - Efterhånden ville jeg være glad, hvis de bare ville indrømme, at byggeriet var årsag til problemerne. Ifølge konsulent Helle Pedersen fra Forsikringsoplysningen kan beboerne i de ramte ejendomme godt have et problem: - Hvis byggefirmaet har fulgt alle udstukne retningslinier, er det ikke ansvarligt for eventuelle skader. Desuden er det sådan, at de fleste ejendomsforsikringer heller ikke dækker den slags sætningsskader. Erhverv side 2
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...