Skadet polak tæt på debut i ADH

Indtil videre er Aalborg DH's polske landsholdsspiller Malwina Leskiwizc ikke blevet noteret for én eneste ligakamp for sin nye klub.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Malwina Leskiwizc, her i den polske landsholdtrøje, spiller formentlig snart sin første ligakamp for Aalborg DH.

En skulderskade har holdt den venstrehåndede bagspiller på tribunen. Skaden er dog ikke værre end, at hun den seneste tid har trænet med, og cheftræner Allan Heine håber på, at han kan have Malwina Leskiwizc på holdkortet, når hajerne 30.september møder KIF Vejen. - Jeg håber i hvert fald, at det er mig, der kan tage beslutningen og ikke fysioterapeuten, siger Allan Heine med henvisning til, at netop klubbens fysioterapeut i den forgangne weekend sagde nej til, at Malwina Leskiwizc kunne spille med i en kamp for Aalborg DH's andethold. Den unge venstre back Anne Hyldal træner i øvrigt med truppen igen. Hun har døjet med en ankelskade siden foråret.