Skæbnesymfoni

Formand Sven Caspersen erkender, at Musikkens Hus er ude i stormvejr, men tror fortsat på, at projektet lykkes. Torsdag 13. maj bliver skæbnedagen

I begyndelsen var drømmen. Orkestret slog an til en storladen ouverture i samme takt, som indsamlings-millionerne til Musikkens Hus i Aalborg klingede i kassen. Senere kom orkestrets dirigent - bygherrerne - ud af takt med førsteviolinen - arkitektfirmaet - og lige nu kæmper orkestret sig igennem en længere, mørk passage i en trist mol samtidig med, at paukernes faretruende buldren bygger op til la grande finale. På dirigentpodiet kæmper Sven Caspersen, formand for Fonden Musikkens Hus i Nordjylland, for at få det til at svinge i takt igen, men fra de bageste tilhørerpladser er der nu også begyndt at lyde buh-råb. At dømme på tilråbene har førsteviolinen - arkitektfirmaet - alt for længe fået lov til at spille falsk. Vi får ikke det, vi regnede med. Kompositionen er gumpetung, og det er ikke et værk, som i 100 år eller mere kan afspilles til Aalborgs og Nordjyllands hyldest. Sven Caspersen, gør det indtryk på dig, at der er så mange kritiske kommentarer til det sidste forslag til musikhusets udseende? - Det er da givet, at når der er så mange kommentarer, følger jeg med i dem, men det er også væsentligt for mig at følge med i kommentarerne om, hvordan det funktionelle indhold er. Det er begge dele, der skal ind i det. Men naturligvis læser jeg det, der bliver sagt - både de venlige og mindre venlige udsagn. Kommer folk ikke og tager fat i dig og siger, hvad er det I har gang i? - Nej, det har jeg ikke oplevet. Jeg hører måske mere det modsatte (positive tilkendegivelser, red.). Men altså, huset er blevet kaldt et nyt Nordkraft, bare uden skorsten....en jordskælvsramt svømmehal...Klumpfiskens Minde...vågner du aldrig om natten badet i sved ved tanken om, at folk måske om 100 år går rundt og siger, at det var også ham Sven Caspersen, der fik det til byen? - Aaarrhh, det gør de nok ikke (hahaha), men det er da givet et hus, som vil stå i et antal år, og som der vil snakkes om. Og noget af snakken vil være om, hvordan det ser ud, men jeg håber da så sandelig, at diskussionen primært går på, hvad der sker i huset. Men det må da også betyde lidt for dig, hvordan den folkelige opbakning er, og hvordan folkestemningen er... - Selvfølgelig gør det da det. Det er ikke alt, jeg er lige glad for at læse, og så er der andet, som jeg synes er sjovere at læse. Jeg har selvfølgelig også gjort mig nogle overvejelser om, hvad kunne vi have gjort anderledes i kommunikationen. Ved præsentationen af vinderforslaget for et år siden, skulle vi nok have gjort det mere tydeligt, at det her bliver altså ikke det endelige produkt, fordi der skal ske mange ændringer i det. Det skal rettes til. Hvad synes du selv om husets udseende i det nye forslag? - Jo, men jeg kan da godt se, at det bløde er blevet mere firkantet. Men lad os nu se det endelige resultat. - Det, vi foreløbig har set, er en meget glamouriseret præsentation af vinderprojektet fra sidste år og så en noget mere kedelig computertegnet version af det nye. Men der er ingen tvivl om, at det nye ser mere firkantet ud, som det er blevet præsenteret hidtil, og det er klart, at det har givet en diskussion, hvor nogen synes, at det er blevet mere helstøbt i sin form, og andre synes, at det ser helt forkert ud. Hvis det ender med et Musikkens Hus, som i det ydre kommer til at se ud som det nye forslag, lever det så op til den drøm og vision, som du har haft om det hus, der skulle ligge på havnefronten? - Jamen, lad os nu se. Hvis præsentationen af det reviderede projekt bliver lidt bedre og flottere som præsentationen af vinderforslaget, så tror jeg, at det kommer til at se godt ud. - For mit vedkommende har drømmen også altid været at få et hus, der har et indhold og en dynamisk og kreativ funktion. Et hus, der skaber mødepunkter mellem mennesker på tværs af alle cirkler med forskellige former for musik. Mødepunkter mellem dem, der arbejder med uddannelse og forskning og dem, der på anden måde er aktive og interesserede i de ting. Men en anden funktion ved huset skulle vel også være at lokke folk til Aalborg, fordi huset var arkitektonisk fremragende... - Jo, men da skal man også huske, at Fonden Realdania kom og gav 60 millioner kroner til Musikkens Hus til at sikre en høj arkitektonisk værdi, og derfor lytter jeg også meget til det, når de folk siger, at det hus, der tegner sig nu, ser meget helstøbt og rigtigt ud, og at det absolut er et projekt, som de fortsat vil støtte. Det gør også indtryk på mig. Hvad var din reaktion, da det i løbet af sidste år gik op for dig, at Himmelb(l)aus vinderprojekt blev betydeligt dyrere at realisere, end I havde penge til? - Min første reaktion var at sige: Hvorfor gør de det? Hvad tror de? Tror de, at jeg er idiot? Men så fortalte nogen, at det ikke er helt ualmindeligt, fordi arkitekter har nogle drømme, og de vil gerne lave mere, end opgaven lyder på. Men lige da den prøveballon kom fra dem, var jeg glad for, at jeg ikke blev citeret for, hvad jeg sagde. Var du skuffet over at løbe ind i sådan et problem? - Ordet skuffet er egentlig ikke det rigtige udtryk, for under alle omstændigheder vidste jeg, at du kan ikke gå ind i et stort byggeprojekt uden, at der kommer en masse turbulens om økonomien. Og der også altid en masse turbulens med hensyn til, om folk kan lide det eller ej, og det er så også det, vi har fået. Har I følt jer snydt i den her proces, og at Coop Himmelb(l)au måske vandt arkitektkonkurrencen på falske forudsætninger? - Nej, men jeg skal da erkende, at da de kom med den dyre prøveballon, da sagde vi nogle ting rimeligt højt til hinanden, og vi var da heller ikke i tvivl om, at hvis de ikke fandt den rette vej, så måtte vi gå ad andre spor. Det har været nævnt i forbindelse med fordyrelsen, at Coop Himmelb(l)aus oprindelige projekt ville komme til at koste 200 millioner mere end planlagt. Du har aldrig selv villet sætte tal på. Vil du det nu? - Jamen, der kom en sværm af overvejelser fra deres side, og de 200 millioner kroner var den yderste variation. På det tidspunkt havde de også mange andre billigere bud, men de 200 millioner kroner havde en lidt højere underholdningsværdi end alle de andre, fordi det var til at tage at føle på. Og det var også det, der gjorde, at vi reagerede meget skarpt over for dem. Nu venter vi så på, at det endelige forslag fra Coop Himmelb(l)au kommer torsdag 13. maj. Hvad skal vi forvente os? - Jeg har ikke set noget endeligt endnu, men på de jungletrommer, jeg kan høre, tror jeg, at de kommer med et bud på, at opgaven kan løses. At de kommer med et bud på et funktionelt godt hus og med et udseende, der nok ikke er helt svarer til den, vi havde oprindeligt, men stadig vil være i flot overensstemmelse med grundidéen. Hvad sker der, hvis I ikke kan godkende huset? - Ja, så har de jo ikke overholdt aftalen. Og hvad sker der så? - Hvis det viser sig, at vi ikke kan gennemføre projektet med Coop Himmelb(l)au, så betyder det, at vi skal ud i en ny konkurrence, og det er klart, at det er ikke nogen nem beslutning. Hvorfor ikke? - Jamen, nu er vi nok under alle omstændigheder der, hvor det kommer til at koste nogle penge at stoppe op. Det bliver ikke gratis at stoppe op nu. Hvor mange penge? - Det ved jeg ikke...det kommer an på den retssag, som vi i givet fald nok skal forvente med arkitektfirmaet. Er det problematisk på andre måder? - Ja, vi har jo en byggefrist, der hedder juli 2007 med hensyn til de millioner fra EUs Mål-2 midler, som vi har regnet med. - Men tanken med huset er jo også, at universitetets Arkitektur & Design-studium skal samles i Musikkens Hus. De bor lidt rundt omkring nu, men skal samles. Og derfor...hvis vi sætter det her på køl, så bliver det et spørgsmål, om universitetet fortsat har interesse i at være med i det her projekt og ikke vælger at bygge deres eget hus. De samme overvejelser gør sig gældende for Nordjysk Musikkonservatorium og for universitetets musikinstitut, som efter planen også skal flyttes til musikhuset. Du mener altså ikke, at de kan vente seks, otte eller 10 år på at kunne flytte til bedre forhold? - Det vil jeg ikke anse for overhovedet at være realistisk. Altså enten kører vi det her projekt færdigt, eller også kører vi formentlig slet ikke. Dermed ikke sagt at alt er tabt på gulvet. Vi har muligheden for at at udskrive en helt ny konkurrence, men det vil på mange måder være en helt ny situation, vi så står i. Personligt er det her et projekt, som du har lagt mange kræfter i, og du er blevet citeret for, at det er noget af det mest spændende, du nogensinde har været med til... - Jamen, det er det også. Er det stadigvæk det? - Jaja, altså fordi vi nu ryger ud i et stormvejr - og det er et stormvejr - det gør det jo ikke mindre spændende. Jeg mener stadigvæk, at idéen er rigtig, og jeg ville da synes, at det var synd og skam, hvis vi skulle stoppe op og sige, nå men det blev ikke til noget. Det ville jeg virkelig have det skidt med. Kan det være et problem i forhold til at trække bremsen i det øjeblik, man virkelig skal, at man er sådan meget fokuseret på, at nu skal det bare køre? - Nej, det er ikke noget problem med at trække bremsen, men hvis bremsen skal trækkes, skal det være på, det man kan kalde, objektive kriterier. Altså, hvis huset ikke kan det, som du har forudsat, så er det et objektivt kriterium. Hvis huset ikke kan bygges og heller ikke kan tilpasses, så det kan bygges, så er det også et objektivt kriterium. Men at huset er lidt for kantet...? - At huset har fået et formsprog, der er mere firkantet, er formentlig ikke tilstrækkeligt til at forkaste forslaget. Og hvis man går tilbage og ser det oprindelige forslag, så kan man godt se, at det stadig er det samme hus, der er der. Men du er ikke på noget tidspunkt blevet så træt af det her projekt og balladen, at du har haft lyst til at smide det hele fra dig og sige, at så må andre tage over? - Altså hvis jeg gjorde det, vil det jo være udtryk for, at jeg ikke troede på projektet længere, men selvfølgelig er det mest behageligt at være i medvind og fornemme, at du er med til at lave noget, som alle synes er godt. Vil du give os en garanti for, at Musikkens Hus er på rette spor? - Jeg vil nok kunne udtale mig med større sikkerhed, når vi kommer til torsdag 13. maj, men mit bedste indtryk er, at vi får løst opgaven. Sven Caspersen oplyser, at styregruppen for Musikkens Hus planlægger et offentligt arrangement i uge 21, hvor alle vil kunne se modeller og billeder og læse om det endelige musikhusprojekt.