Hobro

Skærmydsler med "eks'en"

Forsmåede herrer på spil i Mariager-området

Uanmeldte besøg hos "eks'en" fører sjældent til noget godt - og hensigterne skriger ej heller på at blive sat i glansbilledebogen, viser to episoder med tilknytning til Mariager. I det ene tilfælde tog en mand en taxi fra Hobro Sygehus og lod hyrevognen køre direkte til ekskærestens hus. Hun undslap fra stedet, men det gjorde kvindens nye bekendtskab ikke. Han blev slået ned af den jaloux "eks" og forsvandt. Politiet efterforsker nu sagen. Det samme gør sig gældende på en anden adresse i Mariagerområdet, hvor en kvinde dog i tiden nåede at spotte de søm, som var strøet ud i gruset foran garagen - tydeligvis for at punktere bilen. Kvinden mistænker sin tidligere mand for at stå bag.