Retspleje

Skærpede bøder til store virksomheder

Smæk! Sådan vil det fremover lyde, når store producenter og distributører af madvarer sjusker med rengøringen og sælger fordærvede fødevarer. Folketinget har besluttet, at domstolene fra næste år skal gøre forskel på store og små virksomheder, når de skal afgøre den slags sager.

Hidtil har en bøde på 3000 til 5000 kroner været almindelig praksis, når en virksomhed ikke kunne finde ud at gøre rent. I den medieombruste sag om manglende rengøring på Danish Crowns slagterier, fik firmaet, som kører med milliardoverskud, en bøde på netop 5000 kroner. Fremover vil bødestørrelsen imidlertid ikke kun afhænge af forbrydelsen, men også af firmaets omsætning. - Vi vil gerne styrke den præventive virkning af bøderne, så virksomhederne tager sig i agt. Vi gør det også af hensyn til dem, der overholder reglerne, hvilket heldigvis er langt de fleste. Men det kan ikke være rigtigt, at de skal have konkurrence fra nogle, der snyder, siger familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K). Det bliver op til domstolene at fastsætte de nye bødestørrelser, men politikerne skriver i bemærkningerne til den nye lov, at store virksomheder ikke længere skal have lov til at betragte hygiejne-bøder som "driftsomkostninger". Den eneste anden danske lovgivning, hvor der bliver gjort forskel på store og små virksomheder, er konkurrenceloven fra 2002. Ellers er det helt ny praksis. - Vi må gå velovervejet frem, så vi sikrer os, at bøderne både er præventive og rimelige. Men det er et godt værktøj, vi har fået, siger kontorchef Mads Kolte-Olsen fra Fødevarestyrelsens kontrolstyringskontor. Fødevareregionerne gennemfører hvert år 60.000 kontroller hos producenter, detailhandel, restauranter og andre butikker. I to procent af tilfældene er hygiejnen så grel, at fødevareregionerne må uddele en bøde eller ligefrem politianmelde firmaet. Det svarer til, at det sker cirka 1200 gange om året. - To procent lyder ikke som et stort tal, men det er to procent for meget, mener Lars Barfoed. Skandaløs læsning De 10 regionale fødevareregioner, der blev oprettet i 1998, har siden 2000 været i stand til at uddele såkaldte administrative bøder for rengøringssjusk og lignende. Den nye lov beder fødevareregionerne om at sende flere sager videre til domstolene, og her skal dommerne altså skærpe straffene over for de store koncerner. Den nye lov blev vedtaget, lige inden Folketinget susede på sommerferie. Paragrafferne om skærpede straffe druknede helt i den ophedede debat om andre dele af loven - fødevareregionernes fremtid. Socialdemokraternes ordfører på sagen, Mette Gjerskov, gik så langt som til at kalde forslaget for "skandaløs læsning" under debatten i folketingssalen. - Jeg synes, at det er virkelig godt, at bøderne er blevet skærpet, men ministeren koblede den nye lov sammen med forringelser i fødevarekontrollen for 30 millioner kroner. Det svarer til, at man skærper straffene i færdselsloven, men ikke sender nogen politibetjente på vejene for at håndtere loven, lyder det fra en forarget ordfører. I Lars Barfoeds hoved ser verden helt anderledes ud. - Det har længe ligget i kortene, at vi blev nødt til at rationalisere strukturen. Det er rigtigt, at vi sparer penge, men det er kun på ledelse og administration, ikke på kontrollen. Jeg kan garantere, at kontrollen ikke bliver dårligere med den nye lov, siger forbrugerministeren. Det står ikke i loven, hvornår den skal træde i kraft. Først skal medarbejderne i fødevareregionerne og andre steder være klar til håndtere de nye regler. Lars Barfoed forventer, at loven kan træde i kraft i begyndelsen af 2006.