Skærpede krav til ny- og ombygninger

Regeringen vil stramme energikravene til landets bygninger. Men det bliver sikkert ikke meget dyrere for husejerne

Alle landets husejere kan imødese skærpede krav til energibesparelser ved nybyggeri samt både større og mindre ombygninger eller udskiftninger af vinduer eller varmekedler og den slags.Arkivfoto: Martin Damgård

Alle landets husejere kan imødese skærpede krav til energibesparelser ved nybyggeri samt både større og mindre ombygninger eller udskiftninger af vinduer eller varmekedler og den slags.Arkivfoto: Martin Damgård

ÅRHUS:Alle landets husejere kan imødese skærpede krav til energibesparelser ved nybyggeri samt både større og mindre ombygninger eller udskiftninger af vinduer eller varmekedler og den slags. Det gælder både familieboliger og større udlejnings- eller erhvervsejendomme samt det offentlige. Regeringen foreslår en ny "Strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger" gennemført gradvist som led i en langsigtet energispareplan frem til 2020. Planens mål er, at energiforbruget i alle landets bygninger reduceres med to procent per 2020, også uanset at der vil være mange flere bygninger i Danmark til den tid. Det er et mål, som Folketingets partier undtagen Enhedslisten på forhånd har tilsluttet sig i sidste års energiforlig. Partierne mangler endnu at aftale udmøntningen, heraf nye love og regler. De stramninger af bygningsreglementet, som regeringen nu foreslår, indebærer for eksempel, at parcelhusejere forpligtes til at købe særligt energibesparende vinduer, også når de kun vil skifte et enkelt eller nogle få i huset ud. Hidtil har det kun været et krav, når alle vinduer i huset skulle udskiftes. Og sådan skal de såkaldte komponentkrav til énfamilieboliger gælde fremover til også mange andre små ombygninger og forbedringer inden for bygningsreglementets rammer om energiforbrug til bygningsdrift. Bygningsreglementet sætter krav til alt, hvad der har med varme, afkøling og ventilation at gøre. Det gælder for eksempel varmtvandskedler, varmepumper, vinduer og døre samt isolering af facader og tag. For større bygningers vedkommende er der også krav til belysning. Som regel de dyreste De mest energibesparende vinduer og den slags er som regel også de dyreste. Men boligejerne behøver ikke at frygte for ekstra økonomiske byrder på grund af de skærpede krav. Der er nemlig erfaring for, at priserne vil falde, når der indføres skærpede krav, siger kontorchef i Ejendoms- og Byggestyrelsen, Katrine Winding. - Vi kan se, at de steder, vi har lavet krav tidligere, går der et par år, og så ryger prisen ned til det normale. De dårlige produkter ryger simpelthen ud. Og når man kan sælge flere produkter af de dyre, så bliver de billigere at producere, siger Katrine Winding. Hun oplyser, at de krav, der nu skal fastsættes rent teknisk, ikke vil være skrappere, end at købet kan svare sig økonomisk i sparet energi regnet over hele de energibesparende komponenters levetid. Men besparelsen kan sagtens vise sig at opstå over kortere tid, efterhånden som produkterne falder i pris, eller hvis energipriserne stiger, siger Katrine Winding. Også det almennyttige boligbyggeri samt private lejeboliger og erhvervsejendomme får skærpede krav. For større bygningers vedkommende kan det betyde, at der skal bygges solfangere på taget. Byggebranchen skal også rustes til bedre forbrugeroplysning. Når folk skal bygge helt nyt eller ombygge i større stil, skal de have mulighed for at få en pakkeløsning hos én og samme entreprenør. I dag må folk rende fra vinduesfabrikanter til isoleringsfabrikanter m.fl. for at stykke et energibesparende hus sammen. Desuden skal energimærkeordningen ved hussalg forbedres, så folk bedre kan orientere sig om energiforbrug og muligheder for forbedringer. Og ligeså er der allerede planer om et register til at samkøre data om bygningers energibehov og det faktiske forbrug, som energiselskaberne registrerer. Da kan folk for eksempel se, om teenagedøtrene står for længe i brusebadet, eller om der er fejl i isoleringsarbejdet./ritzau/