Skæve børn leger bedst

REVY Hjørring revyen 2003 Vi sender live, fortæller de os, de fem på scenen, både i starten og i finalen. Og revyen er i år både levende og direkte. Hvem har så brug for tv og mange kanaler? 2003'eren har den galskab, det vendelboskab, den velskabthed og den veloplagthed, der skal være på Vendelbohus. Når den er allermest skæv, allerlængst ude i hampen, marehalmen, porsen og lyngen, så er den bedst. Så går den mest lige ind. Den har mange rigtig gode ideer, kun et par numre der kunne trænge til at blive sakset, overgangene fra det ene til det næste er næsten alle på plads, og der bliver danset, sunget og spillet (også af det tre mands lille band), så man bliver fornøjet af det. Revyens små svagheder er, at den mangler sproglige overraskelser, fx uventede rim, og at det er småt med den poesi, der skal være modspil til alle tosserierne. Med de forbehold zoomer vi lidt ind, stiller skarpt på nogle af de bedste numre. I første del er det pigerne/kvinderne, der er i fokus. Krudtuglen Ina-Miriam Rosenbaum som ni-årig pige med astma, der fortæller os noget om miljø. Overraskelsen Helle Dolleris som Vibeke, der har været på overlevelsestur blandt indianere, fremført med stenansigt og smuk enfoldighed. Og så er der første del af en idé, som kunne have tålt at blive brugt en gang til, to sutter på en bænk (Hans Holtegaard og Helle Dolleris), der småsnakker om en Bendt, hvis efternavn begynder med Bendt, og hvis søn har været ude i noget. I anden del handler det om kropsvisitering efter en roehakker (læs: kemiske våben). Alvorlige emner, der får en drejning og bliver lagt frem med tungen i kinden. Drengene/herrerne er nu ikke helt forsømt i dén del. Peter Oliver Hansen viser de første glimt af en energi, et på-på-mod, der kan blive for meget, ved at synge om at være den ukendte af de fem - og så oven i købet skaldet. Og Holtegaard morer som en ægtemand med en kone, der er så tv-fikseret, at han beder os om ikke at stemme hende hjem. Det er samme Holtegaard, der åbner anden del med at fortælle om en gyllespreder i Tårs (dog ikke selve Tårs). Dermed er der lagt op til takkekvitteringerne til de lokale virksomheder, som har støttet, sponsorblokken. Denne gang meget a la "Halløj på badehotellet". Den er skrevet af holdet plus Niels Ellegaard, der har været dramatisk konsulent på revyen, og har noget af den sproglige originalitet, man ellers savner. Helle Dolleris trænger sig igen på, på den gode måde, som stuepigen, der mener, at senge er til andet end at rede. Drivhjulet i blokken er, at der skal være royal bryllupsnat på badehotellet. Denne avis' mand - Allan bliver han af alt i verden kaldt - er heldigvis på pletten for at snuse rygter op. Den del har også et par åndehuller, et par fine tænkepauser: Karsten Jansfort med "Det går nok" og Ina-Miriam Rosenbaum med "På afstand". Så man går glad hjem med en Beatles-agtig finale i ørerne og - mellem dem - en tanke om, at der er meget skidt til, men at verden ikke er helt at lave, når Hjørring revyen har en af sine gode årgange. Johs. Mortensen johannes.mortensen@nordjyske.dk Iscenesættelse: Ulla Thordal-Christensen. Scenografi: Jan de Neergaard. Kapelmester: Niels Søren Hansen. Koreografi: Vicky Leander. Vendelbohus, Hjørring. Til og med 16. august, dog ikke søndage og mandage.