Skævhed rettes

Jeg klapper højt i mine hænder over, at det forbandede loft over en række AMU-kurser nu bliver fjernet af den nye regering. Den skadelige begrænsning af mulighederne, som den tidligere V0k-regering indførte for at spare, ramte meget forkert.

Besparelserne ramte nemlig lige, hvor virksomhederne og f.eks. 3F's medlemmer skal have den nødvendige udvikling af kompetencer, der er afgørende for nye job og vækst. På bare et enkelt år faldt antallet af AMU-kursister med over 100.000. Især de kort-uddannede forsvandt fra landets AMU-skoler Det var rystende, at regeringen i alliance med Dansk Folkeparti svang sparekniven over arbejdsmarkeds-uddannelserne. Netop i disse år har vi mere end nogensinde brug for, at flere får mulighed for at komme på kursus for at blive bedre rustet til at klare sig på det foranderlige arbejdsmarked. Besparelserne rammer mange af de grupper, der aldrig har fået "foræret" en uddannelse af samfundet, men som har knoklet for at finde at job og passe det omhyggeligt og samvittighedsfuldt hver dag. Og alligevel modtager mange en fyreseddel på grund af ændrede strukturer i "dansk erhvervsliv. Den behandling, som de blev udsat for af V0k-flertallet, er en hån mod ordentlige mennesker. Derfor er det godt, at en stor del af skævheden nu bliver rettet op. Prisloftet på lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse afskaffes fra 1. april for kurser til og med erhvervsuddannelses-niveau, men fastholdes for kurser på videregående niveau. Denne ændring kommer takket være forliget mellem Regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2012. Ikke kun fagbevægelsen hilser initiativet velkommen, men også f.eks. Håndværksrådet jubler over: Det vil nemlig gøre det lettere for små virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft og styrke deres konkurrenceevne.