Skagbo for vild i efterlønsjungle

Det kom til at koste en 64-årig skagbo på pengepungen, at han for to år siden valgte at gå efterløn i stedet for at fortsætte med dagpenge. I går blev han oven i købet dømt for bedrageri.

Den 64-årige ejer et anpartsselskab, som ejer en anden virksomhed, som hans samlever driver. Manden medvirker ikke i den daglige drift, men er registreret som direktør i begge selskaber. I retten forklarede han, at hvervet som direktør kun kræver ganske få arbejdstimer om året i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab. Den 64-årige har gennem det meste af sit voksenliv været aktiv i sit fag som ansat og senere som virksomhedsejer og direktør. For fire år siden kom han på dagpenge. Nogle måneder senere forhørte han sig hos sin a-kasse, ASE, om muligheden for at gå på efterløn i stedet. Han og hans samlever havde en god økonomi, og han ønskede ikke længere at være forpligtet til jobsøgning og til at melde sig som ledig. ASE, som kendte til hans direktørhverv fra dagpengeansøgningen, så ingen problemer i, at han overgik til efterløn og sendte et ansøgningsskema, som han udfyldte. Heri svarede han benægtende på spørgsmålet, om han var beskæftiget i egen eller ægtefælles virksomhed. - Der var jo ikke tale om erhvervsmæssig beskæftigelse, pointerede den 64-årige, der i retten nægtede sig skyldig i bedragerianklagen. Hans ansøgning om efterløn gik glat igennem, og det følgende år modtog han efterløn. Så blev a-kassen opmærksom på, at noget var galt. Han modtog krav om tilbagebetaling af den udbetalte efterløn. Han ankede til Arbejdsdirektoratet. Direktoratet stadfæstede a-kassens afgørelse om tilbagebetaling af 147.494 kr. A-kassen havde hele tiden lagt til grund, at der var tale om en undskyldelig fejl og dermed uagtsomhed. Arbejdsdirektoratet vurderede sagen som svig. Derfor blev den 64-årige politianmeldt for bedrageri. Domsmandsretten fandt det bevist, at den 64-årige havde afgivet forkerte oplysninger. Retten fandt det med hensyn til skyldsspørgsmålet uden betydning, at den 64-årige formentlig under alle omstændigheder havde været berettiget til efterløn som deltidsbeskæftiget i pågældende periode. Retten det også uden betydning, om ASE havde givet forkert vejledning og sendt ham et forkert ansøgningsskema. De nævnte forhold fik alene indflydelse på strafudmålingen, som blev en betinget afgørelse uden straffastsættelse. Den 64-årige har forlængst tilbagebetalt den udbetalte efterløn. Han udbad sig betænkningstid med henblik på appel.