Skagbo i Tversted

SKAGEN:En skagbo er blandt udstillerne, når Galleri ME på Bindslevvej i Tversted i eftermiddag åbner sommerens sidste udstilling, der lukker ved månedens udgang. Skagen er repræsenteret ved Elly Skaarup, der udstiller et udvalg af værker i olie- og akvarel. Skagboen er oprindeligt uddannet indenfor tekstil og design og blev i 1981 færdig som socialrådgiver. Nu bor hun på sjette år i Skagen, hvor hun arbejder som hjemmevejleder for udviklingshæmmede. - Mine billeder er eventyr og fabler med en holdning og med bund i virkeligheden. Jeg udtrykker mig med akvarel, kridt, blyant og oliemaling, ligesom jeg ofte bruger materiale fra mine mange strandture i mine billeder, fortæller Elly Skaarup.