Skagbo skifter til Jammerbugt FC
Kasper Sørensen skifter fra seriebold i Skagen IK til 2. division i Jammerbugt

Skagen IK i blå trøjer mister Kasper Sørensen til Jammerbugt FC.Arkivfoto: Bente Poder
SKAGEN:26-årige Kasper Sørensen fra Skagen IK spiller i den kommende sæson i 2. divisionsklubben Jammerbugt FC.
- Kasper kom til en træning efter at have kontaktet assistenttræner Frode Langagergaard, og jeg må sige, at det var en virkelig positiv oplevelse. Kasper tilfører med sine fysiske kompetencer en ny dimension til vores spil. Han er brøl stærk og hurtig, men der er også skruet et godt hoved på ham, siger klubbens cheftræner Bo Zinck til klubbens hjemmeside.
- Kasper arbejder også hårdt, og han er allerede kommet godt i gang, så det kan godt blive rigtig spændende.
Skagboen Kasper Sørensen er 192 centimeter høj.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.