Skagen

Skagbo tog DM-guld i badminton

Kristoffer Weesgaard sejrede i mixeddouble i U17 Elite

Kristoffer Weesgaard fra Skagen Badmintonklub vandt DM-guld med sin makker Julie Dawall Jakobsen, Værløse.Privatfoto

Kristoffer Weesgaard fra Skagen Badmintonklub vandt DM-guld med sin makker Julie Dawall Jakobsen, Værløse.Privatfoto

SKAGEN:Kristoffer Weesgaard fra Skagen Badmintonklub sikrede sig et dansk mesterskab i mixeddouble i U17 Elite sammen med sin makker, Julie Dawall Jakobsen, Værløse, da der i Vejen blev kæmpet om DM-titler.

I finalen blev det til en sejr på 22-20, 21-19 efter to tætte sæt over Mathias Bjerring, Højbjerg og Cecilie Finne-Ibsen, Værløse.

Fredag startede med indledende kampe frem til lørdagens kvartfinaler og efterfølgende Galla. Søndag var der semifinaler og finaler.

Søndag aften kunne en meget stolt og træt Kristoffer Weesgaard vende hjem til Skagen med en fortjent guldmedalje om halsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.