Skagen afviklede bordtennis-turnering med succes

Skagen var i weekenden vært for cremen af de unge danske bordtennisspillere

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SKAGEN:Hvis man denne weekend søgte efter bordtennisspillere, som var bedre end dem, der optrådte i Skagen Sportscenter, så skulle man ret langt mod syd.

Hele den danske ungdoms-elite i bordtennis var nemlig draget til Skagen for at deltage i den stærke turnering Top 12.

- Det her er den mest prestigefyldte turnering at vinde, og det er også her, at landstrænerne forsøger at spotte de nyeste talenter, fastslår Dorte Jensen, der er formand for Skagen Bordtennisklub.

Den prestigefyldte turnering er tidligere blevet vundet af spillere som Michael Maze, Martin Monrad og Mie Skov

- Det er et stort arrangement, og vi er meget stolte over at få lov til at holde det. Specielt fordi vores klub kun er otte år gammel, forklarer hun.

- Men jeg synes, at det alt i alt er gået rigtigt godt med at afvikle den.

Den udlægning blev bekræftet af Christoffer Petersen fra Dansk Bordtennis Union.

- Det har været et kanongodt arrangement med gode forhold for spillerne. Det har i den grad været tiptop, siger han.

I år deltog 72 spillere i turneringen - fordelt på tre drengerækker, to pigerækker og derudover en række for de 12 bedste nordjyske drenge. Og i den nordjyske række blev der faktisk lokal succes, idet Daniel Pedersen fra Skagen løb af med sejren.

- Det er vi selvfølgelig meget glade for. Daniel var lidt presset i den næstsidste kamp (af 12 kampe, red.), men han vandt i alle sine kampe, så det var rigtigt flot, slutter Dorte Jensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.