Skagen Bio udvider åbningstiden
Nu bliver tirsdag også fast spilledag for filmglade skagboer

Argo vises tirsdag 12. marts. Keith Bernstein
SKAGEN:Efter flere udsolgte forestillinger og stor efterspørgsel bliver tirsdag nu også en fast spilledag, lyder det fra bestyrelsen i Skagen Bio.
- Vore frivillige har sagt ja til at bidrage med flere timer i biografen. Det betyder at spilleplanen fra 12. marts ser således ud:
Tirsdag kl.19.30.
Onsdag kl.19.30.
Torsdag kl.19.30.
Søndag kl.13.30.
Søndag kl.16.00.
- Vi er utroligt stolte af den store interesse biografen har fået det første leveår. At vi allerede nu er nået til at skulle udvide vores spilleplan, ser vi som en tilkendegivelse på, at Skagen by har taget biografkulturen til sig. Vi glæder os til at vise flere gode film i Skagen Bio, herunder både aktuelle dansk og udenlandske film, skriver Skagen Bio.
Danske film hitter
De nye åbningstider gør det muligt at vise ekstra forestillinger, så flere kan nå at komme i biografen. På biografens hjemmeside kan man holde øje med aktuelle film og nye tiltag i biografen.
- Specielt har vi den sidste tid oplevet stor interesse for aktuelle danske film som for eksempel Jagten, som vi har måtte programsætte flere gange, fortæller Kirsten Leth fra bestyrelsen.
Første forestilling en tirsdag bliver Oscarvinderen Operation Argo, som vises den 12. og den 19. marts.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.