Skagen

Skagen Byting inviterer til debat mandag

Borgermøde om Skagens udvikling - mandag aften på Kappelborg

Jacob Axel Nielsen er hovedtaler til arrangementet. 	?Arkivfoto

Jacob Axel Nielsen er hovedtaler til arrangementet. ?Arkivfoto

SKAGEN:Foråret har allerede været præget af en kraftig debat om Udkantsdanmark.

Eller sagt anderledes: Forholdet mellem landets centrum og centre på den ene side og byer og land uden for centrene på den anden.

Skagen Byting vil give skagboer og politikere valgt i gl. Skagen Kommune eller opstillet til folketinget i Frederikshavn kredsen mulighed for at ytre sig konstruktivt i den debat.

Det sker på et møde på Kappelborg mandag den 18. maj klokken 19 med forhenværende sundhedsminister Jacob Axel Nielsen er hovedtaler.

- Vi har gennem mange år oplevet en skævvridning af landet, bl.a. gennem centraliseringer af den offentlige sektor. Den udvikling må under lup, ligesom der må gøres op med den opfattelse, at f.eks. vores landsdel lever af udligningsordning, medens det er mindst lige så sandt, at hovedstadsområdet lever af den fysiske produktion, der foregår i det medierne i det område kalder Udkantsdanmark, siger Mogens Eeg, formand for bytinget.

Bytinget tilrettelægger på mødet en proces, der skal afæske skagboerne deres idéer til, hvordan udviklingen ændres.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.