Skagen er den dyreste hotelby
Vendsyssels ferieparadis er det dyreste sted i landet at tage på hotel.
2011 var et rigtigt godt år at være hotelejer i Skagen. Priserne på et værelse steg med hele 22 procent, så det gennemsnitligt kostede 1217 kroner at overnatte på et af byens mange hoteller. Det skriver hotels.com Det er den største stigning i landet og betyder samtidig, at Skagen var Danmarks dyreste hotelby. Nummer to på listen var Billund med en stigning på 16 procent. Generel stigning Skagen førte an i et felt, der overordnet set kom godt fremad sidste år. Hotelpriserne steg på landsplan med to procent i 2011. Det er første gang siden 2008, at de danske hotelpriser er steget. Også den nordjyske hovedstad Aalborg var godt med - her steg priserne med fem procent. Frederikshavn fulgte ikke med Men trods Skagens store fremgang, var det ikke lutter lagkage at være hotelejer i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn by oplevede nemlig landets tredjestørste prisfald, da en overnatning i gennemsnit faldt med fire procent. Det gjorde kun Vejle og Horsens ringere. Frederikshavn kan dog glæde sig over stadig at være dyrere at overnatte i end København.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.