Skagen festede for seks århundreder

Købstadsjubilæet markeret lørdag med et brag af en fest

12
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SKAGEN:I år fejrer Skagen, hvis nogen skulle være i tvivl, 600 år som købstad, og lørdag aften blev det markeret med en fest, der må gå over i historien som en af de største. Og det siger en del her på toppen af Danmark.

1100 feststemte skagboer plus et par tilløbere udefra fyldte det enorme cirkustelt på Gl. Pier på Skagen Havn, hvor feststemningen hurtigt blandede sig med festtonerne fra de store norske lystbåde i bassinet på den modsatte side af fiskerestauranten.

Kokken Jesper Winter og køkkenchef Martin Munk fra Skagen Fiskerestaurant stod for de godt 1100 kuverter og lagde ud med at servere ægte Skagen-specialiteter: Skagenskinke, Skagen-rejer, røget laks og matjessild. Herefter stor buffet og dessert med blåbærmuffins.

En del af den store menu blev tilberedt på syv grills, og udover fem kokke havde fiskerestauranten hjælp af 12 mænd i deres bedste alder, der udlevede deres vildeste grilldrømme her på havnekajen.

Let’s dance ...

Første band på scenen var Anne Mette Elten og På Slaget 12, der lagde ud med ”Let’s Dance” - og det behøvede hun kun at sige én gang, inden de festglade skagboer fyldte dansegulvet. Og sådan fortsatte festen så resten af denne dejlige sensommeraften.

NORDJYSKE var med på sidelinjen, og pressefotograf Bent Bach skød disse billeder fra ”seks århundredes fest i Skagen”.

Læs mere om festlighederne i Skagen i NORDJYSKE mandag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.