Naturvidenskab

Skagen Festival for fuld damp

Åbningen fredag aften var en meget varm oplevelse

SKAGEN:At festivalen i Skagen kører for fuld damp er absolut ingen overdrivelse, og det gælder med hensyn til musik, stemning, antallet af gæster og selve temperaturen i de store tætpakkede sale. Vin Garbutt fra England måtte således mange gange under åbningskoncerten i badmintonhallen fredag aften have fat i en stor hvid "ble", som han både benyttede til at tørre sveden af ansigt og krop samt det nærmeste luftrum omkring ham. Men han var så også god til at varme de cirka 1200 gæster op med sin guitar og sine sange, med jævne mellemrum afbrudt af små historier, der blandt andet førte gæsterne til varme himmelstrøg, for eksempel Hong Kong, hvor vi blev vist rundt på et stort marked fyldt med sorthårede mennesker, som alle var betydeligt mindre end Vin Garbutt. - Jeg stak hovedet op over dem alle sammen, og synet kunne næsten minde om det man kan se her i Skagen, hvor Skagerrak møder Kattegat, forklarede Vin Garbutt. Publikum blev inviteret til at synge med på "Silver and Gold", historien om kulminearbejderen, der også syede med guld- og sølvtråde, og festivalgæsterne fik lov til at dele skylden med den engelske sanger, som på en tur til Tunesien ikke havde givet en enbenet tigger noget. Vin Garbutt nøjedes med et enkelt nummer på fløjte på grund af faren for, at sveden skulle dryppe fra ansigtet og ned i fløjten, og dermed virke som "kugler" sendt ud mod publikum. Til gengæld kunne han frembringe nogle helt specielle lyde med munden, når guitaren skulle stemmes. Tæt på ækvator Lis Sørensen og band inviterede både til vals og sejlads, og publikum var helt med, da hun sang om havet, der er så blåt som et øje. Jo, livet var også i farver denne varme sommeraften i Skagen. Hun bød på hjerter i brand, for en sikkerheds skyld også på en vintervise, og så var vi pludselig i fuld fart "langt væk fra månen og tæt på ækvator" med sveddryppende pander og næsten klar til at høre på, hvad der skal ske "Når lyset bryder frem". Flere af Lis Sørensens sange fredag aften var leveret af årets folkemusikpristager, Sebastian, der efterfølgende kunne berette om sangen som et postkort eller et frimærke af virkeligheden. Vi kom da også pludselig meget tæt på virkeligheden via sange om Ingeborg og om den fattige kineser Vang, der forsøger at sælge vand på markedet i regnvejr og derfor drømmer om syv års tørke. Vi kom ud at sejle med et skib med fem master og 40 kanoner. Og vi blev præsenteret for anemoner som sne og en verden fuld af kvinder, ligesom vi selvfølgelig også endnu engang fik at vide, at vi ikke er alene, og at der altid er en, der følger os, selv om Sebastian heller ikke kunne lade være med at trække på smilebåndet, da han i den forbindelse skulle konstatere, at "der ikke er meget varme lige her omkring". Jo, det var en varm og god aften i badmintonhallen, og meldingen fra nogle af gæsterne ved koncerten i Skagen Kultur- og Fritidscenter, hvor Beggars Row, Doug Kershaw og Runrig huserede, lød også på "hot, hot, men kanongodt".