Skagen

Skagen har udsigt til havnetrængsel

SKAGEN:Der er lagt op til et flot syn, når op mod 300 sejlbåde i løbet af Kr. Himmelfartsdag ankommer til Skagen i forbindelse med Helly-Hansen Skagen Race, og da der også er tradition for, at mange andre lystsejlere benytter de ekstra fridage til at sejle til Skagen, bliver der sikkert fyldt godt op i havnen. Kapsejladsen, der tidligere hed Hovdan Skagen Race, har med ny hovedsponsor, skiftet navn, men der er tale om samme sejlads. Og fortsat med Bærum Seilforening som arrangør. De mange sejlbåde bliver sendt af sted fra Åsgaardstrand onsdag 20. maj kl. 18 og 20 med kurs mod Skagen Havn, hvor de afhængig af vind og vejr ventes i mål på et tidspunkt Kr. Himmelfartsdag. Mållinjen i Skagen er ud for Engelsviken Canning, og efter at være kommet i mål er der afsat tid til socialt samvær – og måske også lidt søvn. Fredag 22. maj cirka kl. 16 er der præmieoverrækkelse til de vindende både.