EMNER

Skagen Helse nomineret til handicappris

SKAGEN:Skagen Kommune har igennem projektet Skagen Helse formået at bringe handicappedes vilkår på prioriteringslisten både hos butikker, virksomheder, turistattraktioner, gågader som i offentlige bygninger. Derfor er projektet Skagen Helse nomineret til Handicapprisen, der uddeles Nordjyllands Amt på torsdag 30. november. Skagen Helse konkurrerer med Super Brugen i Hjørring, Klitgården i Nørlev, Bocart klubben i Hjallerup, Torben Jensen og femte. klasse på Astrup Skole i Arden. Siden Handicapåret i 2003 har Nordjyllands Amt i samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) årligt uddelt Handicapprisen til en organisation, institution, virksomhed eller en enkelt person, der har gjort en særlig indsats for at forbedre handicappedes vilkår. Handicapprisen har til formål at fremhæve og anerkende disse særlige indsatser og består af en platte fra værkstedet for udviklingshæmmede voksne i Hammer Bakker samt en check på 5.000 kr. Prisuddelingen i år vil blive den fjerde og sidste gang Handicapprisen uddeles idet Nordjyllands Amt nedlægges pr. 1. januar 2006.