Kvissel

Skagen kan stadig rykke ned i serie 6

SKAGEN:Skagens fodboldherrer i serie 5,2 kiksede chancen for at redde livet i rækken, da skagboerne på hjemmebane tabte 1-5 til Kvissel. Kvissel havde inden kampen to point færre end skagboerne, og resultatet betyder, at Skagen nu er tvunget til på søndag at vinde i Bangsbo. Ellers står der serie 6 på ryggen af skagboerne. Skagen var bagud 0-4, inden Martin Pedersen i to forsøg fik passeret gæsternes målmand. Fire minutter før tid kunne Kvissel med endnu en scoring imidlertid lukke og slukke og sikre sig endnu en sæson i serie 5. Skagen må atter slås for at blive i rækken.