Skagen møder onsdag aftenFfI i pokalturneringen

Skagens fodboldherrer (billedet) har stolte traditioner i pokalturne-ringen. Hvem husker ikke sejren over Brøndby? På onsdag er Skagen atter oppe mod ”overmagten”. Denne gang i form af FfI.

Skagens fodboldherrer (billedet) har stolte traditioner i pokalturne-ringen. Hvem husker ikke sejren over Brøndby? På onsdag er Skagen atter oppe mod ”overmagten”. Denne gang i form af FfI.

SKAGEN:Efter nogle års dvale er der igen udsigt til et spændende fodboldopgør i DBU"s pokalturnering i Skagen. SIK"s lokale mandskab fra Serie 2 har gennem flotte resultater, senest en meriterende 4-1 sejr over Nørresundbys Danmarksseriehold spillet sig frem til første runde under DBU. De foregående syv runder har været under JBU. Onsdag 9. august klokken 18.30 spilles kampen mellem Skagen serie 2 og Frederikshavn danmarksseriehold på Skagen Stadion. I dette opgør er Frederikshavn naturligvis favorit, qua deres normale status i danmarksserien contra Skagens status i serie 2. Til gengæld har Skagen alt at vinde og intet at tabe. Dette har tidligere ført til sjove resultater i denne turnering, bare spørg i FCK - de daværende B1903 og senere Brøndby, som begge blev slået ud af skagboerne. Skagens serie 2 har op til dette opgør spillet en række træningskampe. Resultaterne har været en sejr over HI"s Serie 1 med cifrene 5-4 samt en sejr på 7-2 over Hørbys serie 2 og senest en uafgjort 3-3 mod Frederikshavns serie 1 hold, som er andet holdet i Frederikshavn. Ovenstående resultater indikerer at Frederikshavn naturligvis er storfavorit i onsdagens pokalkamp, men samtidig er Skagens spillere opsatte på at revancere sig for resultatet af det sidste møde i pokalturneringen mellem Frederikshavn og Skagen. Dette opgør ligger 10 år tilbage i tiden og Frederikshavn vandt med de ydmygende cifre 14-0. Frederikshavn har op til den nye Danmarksseriesæson fået tilgang af en del spillere samt ikke mindst ny træner personificeret af Claus Struck, tidligere divisionsspiller i AGF og Viborg. Alt i alt er der lagt op til et intenst og forhåbentligt spændende fodboldkamp på Skagen Stadion onsdag aften. Der er lagt op til en spændende aften i Skagen.