Skagen-musical var god PR

300.000 danskere udenfor Skagens-området fordelt på hele landet har fået fornyet lyst til at se Skagen efter at have set eller hørt om den store musical-succes "Lyset over Skagen", viser en ny undersøgelse foretaget af Capacent Epinion.

Lyset over Skagen med Nyt Dansk Musikteater kommer igen til Nordjylland.

Lyset over Skagen med Nyt Dansk Musikteater kommer igen til Nordjylland.

Skagensmaler-musicalen "Lyset over Skagen", som med stor succes turnerede hele landet i efteråret, var ikke alene salgsmæssigt en succes. Publikum var også overordentlig tilfreds med forestillingen, og kendskabet til Skagen og lysten til at besøge området er øget markant som følge af forestillingen. Penge til handelslivet Hvis blot hver femte af de godt 300.000 danskere gør alvor af det og tager ægtefællen med betyder det ifølge Capacent Epinion en meromsætning i Skagens hotel- og handelsliv på 120 millioner kroner. Publikums- og borgeranalysen er foretaget for Nyt Dansk Musikteater, som stod bag musicalen. "Lyset over Skagen" havde premiere i Skagen i august 2007 og nåede at sælge 58.000 billetter. 37 byer over hele landet havde forestillingen på plakaten, med lukkeforestilling i Århus.