Skattepolitik

Skagen Nordstrand et hit

Totredjedele af de 48 huse i 1. etape ér allerede solgt - åbent hus igen næste weekend

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Visualisering af interiøret i “Klitgården”. Pejsen, der fungerer som rumdeler mellem opholdsstue og spise/alrum, er her i natursten, men kan valgfrit erstattes med en vandskuret overflade. Illustration: Skagen Nordstrand

SKAGEN:Fascinationen af Skagen fornægter sig ikke. Interessen for at bo midt i den storslåede natur med udsigt til Vesterhavet er stor og priser fra knap fire til 18 millioner kroner pr. bolig afskrækker tilsyneladende ikke. Anden weekend Det eksklusive boligprojekt Skagen Nordstrand havde for anden weekend i træk stort rykind og 32 af de 48 boliger i 1. etape ér allerede solgt. - Folk kom langvejsfra og desværre måtte vi skuffe nogle af dem, da samtlige havhuse i 1. etape ér solgt allerede, fortæller Anette Venndt, adm. direktør i Skagen Nordstrand. 75 procent af boligerne i 1. etape er solgt og flere købere er skrevet op til en bolig i 2. etape. - Det er en glædelig overraskelse, at det er gået så hurtigt. Det havde vi ikke ventet, siger Anette Venndt. Der er tre hustyper i det eksklusive projekt: Klitgårde, kunstnerhuse og havhuse. Sidstnævnte bliver der 23 af i 1. etape og der er skrevet skøde på samtlige. Priserne for en bolig i Skagen Nordstrand starter på knap fire millioner kroner, mens de største trelængede klitgårde løber op i 18 millioner kroner. - Der har været søgning til alle tre hustyper. Også de 13 klitgårde, som alle ligger i 1. etape placeret i yderste række, siger Anette Venndt. Bolig og erhverv Lokalplanen giver mulighed for at kombinere bolig og lettere erhverv som kontorer, kunst- eller workshops, service og mindre butikker. Muligheden for den blandede anvendelse af boligerne åbner samtidig for skattemæssige afskrivninger efter reglerne om investering i selskabsregi. Den store interesse for husene betyder formentlig, at 2. etape fremskyndes og at der også den kommende weekend vil være åbent hus i pavillonen på Skagen Nordstrand. Rundt omkring på den store grund er der rejst tårne, så man med egne øjne kan se, hvordan udsigten bliver fra de forskellige boligtyper. De første boliger i Skagen Nordstrand forventes klar til indflytning i det tidlige forår 2009.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst