Skagen Odde Naturcenter skal relanceres

Publikum har svigtet, og nu skal der sadles om

Dyr 21. oktober 2002 08:00

Da Skagen Odde Naturcenter åbnede for snart to år siden, skete det under stor mediebevågenhed. Arkitekten hed Utzon til efternavn, store fonde havde postet millioner i projektet og nu skulle Skagen og Nordjylland have et museumsfyrtårn, man kunne se viden om. Men publikum svigtede, og besøgstallet nåede aldrig det budgetterede. Søndag var derfor sidste gang i år, at Skagen Odde Naturcenter havde åbent - og dørene lukkes ikke op før 1. maj 2003. Når det sker, er det til gengæld med et forbedret koncept, hvor man bevarer fokus på de fire elementer vand, vind, sand og lys. For at lokke publikum indenfor, har man allieret sig med den kendte marketingbureau Sacchi & Sacchi, som skal vende bøtten og få budgettet til at vise sorte tal. Men man satser også på, at forstærke indstatsen på det element, der hedder lys. Måske nok ganske fornuftigt idet langt de fleste forbinder Skagen med lys. Man vil også satse på kunsten og planlægger to store kunstudstillinger hvert år. Desuden vil der være en del mindre udstillinger. Og så bliver centret mere børnevenligt - et punkt, som kritikken har været meget fokuseret på. Det koster Ombygningen af Skagen Odde Naturcenter er en bekostelig affære, men den del af økonomien er på forhånd sikret via støtte fra flere fonde. Derimod er finansieringen af den daglige drift endnu ikke på plads, og her snakker vi om to millioner kroner - og de skal findes. Ellers lukker Skagen Odde Naturcenter.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...